Få sat din markedsføring i system med et årshjul
Markedsføring er vigtigt, men har du tid? Løsningen er god planlægning, så du sparer tid, energi og ressourcer på din markedsføring.
Planlæg din markedsføring med JFMs årshjul
Et årshjul giver dig det forkromede overblik over planlægningen af din markedsføring. Samtidig vinder du mere tid til din forretning.
Som selvstændig har du tit alle kasketterne på selv. Du ved godt, at markedsføring er vigtigt, men det bliver aldrig din førsteprioritet. Du har simpelthen ikke tid. Løsningen er planlægning og en basal viden om målgruppen og de redskaber, der gør din indsats skarp og effektiv. Det starter alt sammen med et årshjul.
JFMs skabelon til årshjul
Sådan bruger du årshjulsskabelonen
Start i helikopterperspektiv. Stil dig selv spørgsmålet:
Hvornår sker hvad, og hvilke budskaber skal jeg kommunikere til hvem, hvordan og hvornår?
Vores bud på en skabelon til årshjul er i praksis et ark, som kan tilpasses dine månedlige behov ift. markedsføring og dernæst duplikeres, så du får et totalt årligt overblik. Overblikket over årets gang giver dig en pejling på, hvornår det giver bedst mening at markedsføre din forretning.
Udfyld din virksomheds årshjul
Arket er opbygget således, at du løbende kan fylde idéer, arrangementer eller tilag på, så det passer til netop din virksomheds behov. Undervejs vil du opleve, at ideerne til relevante tiltag med høj aktualitet automatisk begynder at poppe op.
Få gode ideer med disse spørgsmål:
- Er der særlige events, nyheder, løbende kampagner, som du gerne vil kommunikere i løbet af året?
- Har de skiftende sæsoner forskellig betydning for dit produkt eller dine ydelser?
- Er der perioder, hvor dine varer eller ydelser har større betydning i dine kunders hverdag?
- Er der begivenheder i dit lokalområde eller regionalt, som du altid skal huske?
- Hvilke årlige begivenheder, traditioner og højtider kan du tappe ind i?
Årshjulets fordele
Vær effektiv med dine midler
Med et årshjul danner du dig et overblik, så du kontinuerligt gennem året har dine indsatser strategisk planlagt. Dermed kan du sprede dine markedsføringskroner udover en længere periode
Planlæg, planlæg, planlæg!
Markedsførings årshjulet muliggør strategisk forberedelse ved at identificere nøglebegivenheder og milepæle på forhånd, hvilket skaber sammenhængende kampagner.
Brug ressourcerne og tiden rigtigt
Årshjulet giver dig et overblik over din markedsføringsstrategi og sparer dermed ressourcer. Ligeledes så sikrer du gennemførte og fokusere indsatser.
Hvordan står det til med efterspørgslen?
Har du kunder året rundt, eller er dit salg mere sæsonbetonet? Med Google Trends kan du få en pejling på, hvilke søgninger, der er mest populære på hvilket tidspunkt, og i hvilke geografiske områder. Søg på ord, der relaterer sig til din branche, og få et overblik over efterspørgslen.
Jo bedre du kender din målgruppe, desto bedre kan du bøje dit salgsbudskab i neon. Sæt ord på dine kunder. Hvem er de, og hvad motiverer dem til at købe dine varer?
Foretrækker du personlig sparring?
Book en tid hos en af vores lokale medierådgivere og få et professionelt blik på din markedsføringsindsats.
Vi hjælper dig gratis i gang med en effektiv markedsføringsplan, der tager afsæt i din virksomheds behov – hele året og med ekstra kraft, hvor dit behov er.