Native. Hvad er det, og hvorfor virker det?
I en tid, hvor mange konkurrerer om forbrugerens opmærksomhed med blinkende bannere, farverige annoncer og røde notifikationer på telefonen – kan det være svært at fastholde folks opmærksomhed.
I en tid, hvor mange konkurrerer om forbrugerens opmærksomhed med blinkende bannere, farverige annoncer og røde notifikationer på telefonen – kan det være svært at fastholde folks opmærksomhed.
Men enkelte former for annoncering kan heldigvis stadig engagere brugerne. Og én af dem er native, som netop kan trænge gennem støjmuren, ud til kunderne og også fastholde deres opmærksomhed.
Hvad er native advertising?
Native er annoncering, der imiterer sine omgivelser, og falder naturligt ind blandt artikler eller andre former for redaktionelt indhold.
I avisen vil det være en kommerciel artikel om din virksomhed, der minder om en nyhedsartikel i indhold og form.
I en digital native, kunne det være et ”modul” blandt de andre nyhedshistorier, der visuelt minder om dem, og med link til den fulde sponsorerede artikel om din virksomhed. På den måde falder native artiklen ind blandt de andre nyhedshistorier, men altid markeret som sponsoreret indhold, så læseren ikke er i tvivl.
Den gode historie om din virksomhed
En af de store fordele ved native er, at du får du en hel artikel med plads til at boltre dig, så du ikke skal lade dig begrænse til korte one-lines.
Med artiklen får du mulighed for at udfolde historien om din virksomhed, service eller produkt. Her er der mulighed for at sætte ansigt på virksomheden og fortælle, hvad der gør jer helt unikke.
Flere kliks, mere tillid og større købsintention
Banner blindness, på dansk nok nogenlunde oversat til banner blindhed, beskriver folks tendens til at ignorere annoncer og reklamer. Vi er som forbrugere efterhånden så vant til, at bannere og reklamer opfører sig på en bestemt måde, at vi mere eller mindre bevidst filtrerer dem fra. Derfor er det også vigtigt, at du vælger en samarbejdspartner med erfaring, når du skal have designet din bannerannoncering, så du undgår banner blindhed.
Native-artikler har den klare fordel, at de indgår som en naturlig del af indholdet på siden, og dermed undgår du banner blindhed.
En anden fordel er, at læserne er positivt stillede overfor native-artikler. Ofte åbner læseren et nyhedssite eller en avis, når de har tid og mulighed for at engagere sig i indholdet. De opsøger ny viden eller er klar til lade sig inspirere. Og derfor er der langt større sandsynlighed for, at de har tid, oprigtig interesse og gerne vil engagere sig i dit indhold, når de finder avisen frem eller går på et nyhedssite.
Det betyder i sidste ende flere kliks end på traditionel bannerannoncering, forbrugerne har mere tillid til native-annoncer, og så er der målt større købsintention på native frem for bannerannoncer.
Men hvor meget højere, bedre og større snakker vi så om? Godt spørgsmål.
Lad os dykke ned i tallene
Native har generelt over 8 gange så høj CTR, som banner-annoncering. Det betyder kort fortalt, at brugere på nyhedssites klikker 8 gange mere på en native artikel sammenlignet med en traditionel bannerannonce (Kilde: Appnexus).
En af årsagerne er sandsynligvis, at folk har en mere positiv opfattelse af en native-annonce end andre former for annoncering. Blandt andet viser undersøgelser, at mange læsere synes, native er en reklameform, som er mere relevant for dem og giver mulighed for at lære mere om virksomhedens branche. Brugt på den rigtige måde er native altså en ”win-win”.
Undersøgelser viser også, at sammenligner du native-annoncering med annoncering på Sociale medier, er det hele 68% af brugerne, som har mere tillid til native annoncer, som indgår som en del af redaktionelt indhold sammenlignet med 55% for sociale medier.
En undersøgelse viser også, at native ads giver en højere købsintention end bannerannoncering med hele 18%. Hvilket betyder at native ikke kun performer på klik og engagement, men også performer, når det kommer til at skabe købelyst (Kilde: Sharethrough).
5 fordele ved native – kort opsummeret
1. Du får en ekstraordinær mulighed for at fortælle den gode historie om din virksomhed.
2. Native er bedre til at engagere forbrugeren end traditionel annoncering
3. Native har 8 x højere klikrate end bannerannoncer
4. 65% af forbrugerne har mere tillid til native artikler end annoncering på sociale medier
5. 18% højere købsintention på native sammenlignet bannerannoncer
Bestil et tilbud på native i dag!
Køber du native hos os, hjælper vi dig selvfølgelig med at få produceret en native fra star til slut.
Vi har et hold af dygtige specialister, som kan hjælpe med at finde den gode historie og skrive din native artikel. Derudover hjælper vi også med billeder, hvis du er interesseret at få nogle nye og skarpe billeder til din artikel. Når du har tekst og billeder klar, sætter vi din artikel op for dig, så den er klar til avisen eller nyhedssites.
Hos JFM får du altså en journalist-skrevet artikel og grafisk opsætning af en designer. Så dit budskab kan engagere læseren, og stå knivskarpt i alle vores medier.