Det er ikke altid nemt at få ordentligt gang i markedsføringen, når et nyt år banker på døren. Men er det overhovedet vigtigt at komme godt fra start? Det korte svar er: Ja, selvfølgelig!

En god opstart på din markedsføring kan være det solide fundament, som kommende markedsføringsindsatser kan bygge videre på i løbet af året.

Vi vil gerne hjælpe din markedsføring på vej med effektfulde kampagner, som sikrer synlighed ved dine kunder. Så her har du 5 tips til din markedsføring og en god idé til årets første kampagne – værsgo’!

Tip 1: Sørg for at dit website skaber resultater

Dit website er dit ansigt udadtil, og den digitale dør til din virksomhed. Det er her, dine kunder søger oplysninger om dine produkter eller tjenester. Et stærkt website vil konvertere flere kunder til køb og gøre din markedsføring billigere.

Et website er vigtigt fordi:

  • Det er stedet, hvor dine kunder kan finde dig online.
  • Du har fuld kontrol over, hvilke informationer kunderne skal præsenteres for.
  • Du kan få organisk trafik på siden gennem SEO-optimering.
  • Du kan gøre din betalte annoncering billigere ved at have en stærk side.

Har du et professionelt og konverterende website, kan du med SEO og betalt annoncering få den ønskede målgruppe til at besøge din hjemmeside.

Vores SEO-specialister hjælper hver dag mange virksomheder med at optimere tekster og linkbuilding. Indsatsen er en kontinuerlig proces, da en placering på Google-søgninger ikke er statisk. Dine konkurrenter skriver hver dag nyt indhold, får flere links fra autoritære hjemmesider og sørger for at deres placering ligger højest.

Hvor mange klik får din placering på Google?
Der er stor forskel på det antal klik, man kan forvente på de forskellige placeringer på organiske resultater (ikke-betalte).

Nedenstående billede viser, hvor mange procent af de samlede klik, hver placering modtager (Kilde: https://backlinko.com/google-ctr-stats). Bemærk den store forskel bare mellem plads 1 og 7.

Som du kan se, er det ikke uden grund, der er stor kamp om pladserne på Google. Hvis man rykker op fra plads 2 til 1, kan man forvente 74% flere organiske klik. Hvem kunne ikke ønske sig 74% flere kunder, uden at betale for det?

Din indsats i SEO-optimering kan derfor give store resultater!

Hvad skal du overveje? 

  • Har du tid og kompetencer i virksomheden til at arbejde struktureret med SEO og linkbuilding? Eller skal du outsource denne opgave til et bureau?
  • Har du mulighed for at tage professionelle billeder til brug på websitet og sociale medier? Denne opgave kan også outsources, og vil give din digitale fremtoning et ”facelift”.

Tip 2: Brug sociale medier til at skabe trafik

Like/hjerte reaktion på sociale medier

Når dit website står skarpt og er konverteringsoptimeret, skal der anskaffes noget kvalificeret trafik til den. Men hvordan gør man det? En god start vil være at gøre brug af sociale medier (SoMe) som markedsføringskanal.

SoMe understøtter salget af dine produkter og tjenester, og fører folk til din hjemmeside for køb og kontakt. Og det styrker også din placering i google.

Men inden du tænker ”fedt!” og hopper ud i det, er der nogle ting du skal huske på:

  • Det kræver interessant, relevant og værdifuldt indhold at lykkes på sociale medier.
  • Du skal være aktiv på platformene og løbende interagere med dine følgere.
  • Du skal grundigt overveje, hvilke platforme du vil befinde dig på. Det er ikke nødvendigt at være til stede på alle sociale medier – fokusér i stedet på de platforme, der giver mest mening for din virksomhed.
  • Det er vigtigt at være vedholdende i din tilstedeværelse på sociale medier, så dine følgere ved, hvad de kan forvente af dig. Læg derfor en årsplan for at sikre, at du har et jævnt flow af indhold og kan engagere dine følgere på en struktureret måde.

Tip 3: Gør dig synlig lokalt

Tip til din markedsføring er lokal synlighed

Giver det mening for din virksomhed at være endnu mere synlig for de lokale kunder? De fleste virksomheder ønsker at ramme geografiske målgrupper forskelligt og segmentere deres kommunikation, så de vigtigste kunder ser budskabet oftere.

Digital markedsføring kan segmenteres meget præcist til netop den specifikke målgruppe, som du ønsker at tale til. Print-produkter bl.a. dagblade og ugeaviser, rammer læserne i det lokale område. Det samme kan siges om radio, som kan segmenteres til lytterne i dit område.

Kan det gøres mere optimalt? Det korte svar er ja! Brug tværmediel kommunikation, for at ramme dine kunder flere gange, på forskellige platforme.

  • Kunderne skal se budskabet flere gange, før de træffer beslutning om køb.
  • Når de ser dit budskab både online, i avisen og hører om det i radioen, bliver din virksomhed top-of-mind hos kunderne.

Det kan være en fordel for nogle at fokusere markedsføringen lokalt, selvom ens tjenester udbydes i et større område.

Fordele ved det lokale fokus:

  • Konkurrencen er mindre i et geografisk afgrænset område.
  • Betalte annoncer er billigere med mindre målgruppe.
  • Man kan slå på den lokale ånd og tale ind i det, der betyder noget for de lokale kunder.

Tip 4: Vær synlig året rundt

Hver synlig året rundt i din markedsføring.

Det er vigtigt, at du er synlig overfor kunderne hele året, og ikke kun bruger markedsføringskroner i højsæson og kampagneperioder.

Der er nemlig stor værdi i at være “top-of-mind”, fordi det øger sandsynligheden for, at kunderne vælger dine produkter eller tjenester, når de har brug for dem. Hvis du er den første, der popper op i kundens tanker, når de har brug for noget, du tilbyder, er de mere tilbøjelige til at vælge dig frem for konkurrenterne.

Med synlighed året igennem, og med den helt rigtige marketingsstrategi, kan din virksomhed over tid endda opnå ”thought leadership” status. Det betyder, at I som virksomhed anses som eksperterne i jeres branche og en autoritet, som målgruppen har tillid til. Med den status vil I meget ofte være den første, som potentielle kunder tænker på.

Hvad kan du gøre? Sæt din markedsføring i automatgear!

Vær synlig hele året på den mest effektive og effektfulde måde gennem abonnementer og automations.

  • Abonner på betalt markedsføring ved bureauer.
  • Sæt dine kampagner til at køre ”automatisk” på fx Google Ads.

Abonnementer og automatiske kampagner gør dig i stand til at sætte i gang og ”glemme igen” – så du kan koncentrere dig om dine kunder.

Vi hjælper hver dag vores kunder med markedsføring på abonnement.
Det kan du læse mere om her.

Tip 5: Banner/display annoncer skaber brand-awareness, trafik og salg

Tip til din markedsføring brug digitale banner annoncer

Vores sidste tip handler om et ofte underkendt værktøj, som hurtigt og effektivt kan kickstarte dit år – med bedre kendskab og mere salg!

Displayannoncer, også kaldet bannerannoncer, bliver ofte undervurderet, da mange tænker at bannere er ensbetydende med ”reklamestøj” og at ingen klikker på bannere. Dette er dog ikke sandt, for hvis man målretter kampagnen korrekt, vil den kun blive vist for relevante personer. Og med en professionel grafiker, sikrer du at annoncen fanger opmærksomhed og skaber interesse.

De virksomheder som benytter displayannoncer korrekt, får højere kendskab til deres produkter og tjenester, og dermed også mere salg.

Displayannoncering finder du overalt på nettet – virksomheder køber sig ind på diverse displaynetværk, såsom Google, og får eksponeret deres reklame på forskellige websites.

Målgruppen kan vælges igennem forskellige parametre, som alder, køn, geografi og adfærd. De fleste algoritmer kan derved bringe annoncer på de platforme og websites, hvor målgruppen befinder sig.

Displayannoncer kan også bruges i ”retargeting”, hvor f.eks. kunder som tidligere har besøgt dit website, kan se din reklame andre steder på nettet, og dermed øge muligheden for at konvertere til et køb. Mange virksomheder har altid en form for ”retargeting” kampagne kørende, da det altid kan betale sig at reklamere for kunder, der har vist interesse i virksomhedens produkt eller tjeneste.

Display er et værktøj med mange muligheder: Tekst, billede og video kan bruges til at påvirke kunder på alle stadier i købsrejsen. Display er også en af de billigere former for reklame, man kan dermed nå langt på mindre budgetter.

Hvordan får man produceret en annonce? Har du grafiske kompetencer internt i virksomheden, kan du selv producere annoncen og benytte et displaynetværk. Hvis du ikke har muligheden for selv at producere, kan du benytte annonceplatformenes skabeloner og værktøjer, som ofte kan gøres uden store grafiske kompetencer. Det bedste resultat fås dog ofte ved brug af bureauer, som ikke blot har styr op det grafiske, men også ved hvilken type annonce, der konverterer flest kunder.

Gør fuld brug af data via algoritmer
Algoritmer slår selv den klogeste marketingekspert, da de løbende kan optimere på annoncen, baseret på live resultater, og optimere budget, placering mv. Det ville kræve uanede mængder af tid, hvis et menneske skulle forsøge at konkurrere med databearbejdningen, som algoritmerne hakker sig igennem. Fordelen for dig som annoncør, er at du kan vælge målgruppe og budget på kampagnen, og så læne dig tilbage, imens algoritmen sørger for at din kampagne giver dig mest muligt for pengene.

Din henvendelse er sendt – vi besvarer den hurtigst muligt.
Din henvendelse er sendt – vi besvarer den hurtigst muligt.
Din henvendelse er sendt – vi besvarer den hurtigst muligt.