Boost din lokale synlighed
Den lokale forankring er en vigtig del af ens markedsføring. Mange danskere foretrækker stadig at handle lokalt, og støtte det lokale erhvervsliv.
Den lokale forankring er en vigtig del af ens markedsføring. Mange danskere foretrækker stadig at handle lokalt, og støtte det lokale erhvervsliv. Det styrker lokalmiljøet og mange forbrugere stoler mere på en lokal samarbejdspartner.
Derfor er det, trods globaliseringen og den digitale udvikling, vigtigere end nogensinde før, at være synlig lokalt. Det gælder både digitalt, i den lokale avis og i lokalradioen.
Men hvordan gør man det – sådan helt konkret?
I denne guide får du 6 trin til at tiltrække flere kunder fra lokalområdet ved at øge din synlighed lokalt. Vær til stede på de eftertragtede lokale søgninger, i lokalavisen og radio – så går du ikke glip af de købeklare kunder.
Ligesom du kender det i Maslows berømte behovshierarki, skal du, for at opnå lokal synlighed, først have styr på det helt basale.
Den lokale behovspyramide
Du kan se på guiden som en behovspyramide. Det nederste i pyramiden, er dit fundament. Det du skal have på plads før du kan begynde at bygge oven på. På den måde ved du præcist, hvad der skal prioriteres i lige netop din situation.
Vil du gerne have konkret rådgivning til netop din virksomhed om, hvordan du sikrer din lokale synlighed?
Boost din lokale synlighed – lige nu kan du få gratis opsætning eller optimering af din Google Business Profile. Vi kontakter dig, vedrørende din nye profil. Når den er klar, vil du få den præsenteret og gennemgået af en rådgiver.
Trin 1: Google Business Profile – Få lagt fundamentet
Google Busines Profile (GBP) sikrer at din virksomhed er søgbar hos Google. Mange kender ikke til ‘Google Business Profile’ af navn, men vi tør næsten garantere, at du er stødt på den før. Det er nemlig det lille ”visitkort” man kan se i højre side, når man googler et produkt, virksomhed eller service fra sin mobil eller desktop, som ses herunder:
GBP er en gratis service, der sikrer, at din forretning vises, når man søger efter dine ydelser i Google og på Google Maps. En af de store fordele ved GBP, er at kunderne ved de kan finde dig lokalt, og kan se din adresse, telefonnummer, åbningstider, anmeldelser fra andre kunder og link til dit website.
GBP fungerer derfor som en naturlig indgangsvinkel for mange, når de skal finde den lokale slagter, frisør eller rengøringsfirma.
Der ligger selvfølgelig lidt arbejde i at få din GBP sat op, men når den først kører, får du gratis og relevant eksponering til kunder i dit nærområde.
Derfor anbefaler vi, at du som noget af det første får styr på din Google Business Profile. Vi tilbyder lige nu gratis opsætning af din Google Business Profile. Tænker du ”det lyder da ik’ så ring’ endda” – så book din tid nu.
Trin 2: Website og SEO – Få trafikken fra GBP konverteret til omsætning
Hvad end du har en fysisk forretning eller leverer en service, er et website afgørende. Det er din vigtigste digitale tilstedeværelse og her potentielle kunder kan finde basal information: hvad du sælger, hvem du er, åbningstider og kontaktinformation.
Når dit website er opsat og optimeret, og din Google Business Profile sprudler, er du klar til at drive trafik til din forretning. Og som nævnt i det tidligere punkt, er 56% af besøg fra Google Business Profile klik til dit website, så derfor er det vigtigt at have et opdateret website.
Har du allerede et website? Optimer din lokale SEO
Et vigtigt element i lokal markedsføring er Lokal SEO, og det kan være afgørende for, at du får succes med lokal online markedsføring. Når en kunde søger efter “café nær mig” eller “bedste VVS’er i [bynavn]”, er det vigtigt du sikrer, at det er din virksomhed, de finder.
Ved at optimere din SEO kan du garantere at lokalsamfundet finder netop dine produkter eller tjenester, når behovet opstår. Dette skaber et både praktisk og følelsesmæssigt link mellem din forretning og dine lokale kunder. Læs mere om SEO.
Trin 3: SoMe og bannere – Skalér din forretning
Del opdateringer, tilbud og begivenheder på SoMe. Tag billeder af dine produkter eller af et afsluttet håndværkerprojekt. Den lokale forbindelse til potentielle kunder, bliver kun større, hvis de kan genkende eller identificere sig med din virksomhed. Det handler om at skabe en knytning til lokalmiljøet.
Sociale medier er også et oplagt sted til dialog – dine kunder kan kommentere og stille spørgsmål til dig, direkte på din profil og på dine opslag. Det styrker din kommunikation med kunderne, styrker din lokale forankring, og gør din virksomhed endnu mere personlig og autentisk.
Dette kan du kombinere med bannerannoncering på nichérelaterede websites og på den måde styrke din lokale synlighed endnu mere. Hos JFM råder vi over nogle af Danmarks største nyheds- og nichésites, og har derfor ekspertisen til at hjælpe dig med bannerannonceringen. Kontakt os for at høre nærmere.
Trin 4: Print og radio – Styrk dit kendskab i lokalmiljøet
Print og radio er et effektivt markedsføringsværktøj – især lokalt. Annoncer i aviser og radio giver din virksomhed et ansigt og en stemme, hvilket baner vejen for tillid og brandgenkendelse. Jo flere gange kunden bliver eksponeret for dit brand, desto større sandsynlighed er der for, at kunden henvender sig.
Radiomediet er enestående, da det både formår at være personlig og universel. Lokalradio er en fast del af mange danskeres daglige rutine. De hører radio i bilen, i toget, og på arbejde. I hårde tal lytter hele 83% af danskerne ugentligt til radio. Lokalradioen kan derfor være et stærkt markedsføringsredskab.
Ugeaviserne har også stor opbakning i lokalmiljøet. JFM har ugentligt 1.059.000 læsere i ugeaviserne på landsplan. Derudover har ugeaviser en høj dækning per udgivelse, stærk lokal forankring, høj troværdighed og så dækker de målgrupper, som ellers er svære at ramme (f.eks. højtuddannede og erhvervsaktive). Se vores udvalg af nyhedsmedier.
Trin 5: Google Ads – Lad kunderne komme til dig
Med Google har du også mulighed for at oprette målrettede annoncer i Googles søgninger – det kalder de ‘Google Ads”. Du kan målrette dine annoncer ret præcist rent geografisk med Google Ads. Det er en klar fordel, når man vil ramme sit lokalområde. Derudover kan du byde ind på specifikke søgeord i Google, så du kun dukker op for kunderne, der er på udkig efter netop det du tilbyder.
Er du for eksempel slagter i Vejle, kan byde ind på “Slagter i Vejle”, eller blot “slagter” men segmentere, så du kun er synlig for folk der søger i Vejle og omegn. På den måde er du hele tiden tilstede, når kunder er på udkig efter dit produkt eller service.
Med Google Ads betaler du pr. klik, hvilket betyder at du reelt kun betaler for det du får.
Trin 6: Google Shopping – Til dig med webshop
Sidst, men bestemt ikke mindst, har vi Google Shopping. Denne markedsføringskanal er særligt egnet til dig, som har en webshop. Her kan du via din Google Business Profile eksponere dine produkter direkte i Googles søgeresultater. Dine varer listes direkte i søgningen, hvilket gør det nemt for kunder at klikke sig frem til et køb eller besøge din butik for at se nærmere. Du får dermed et digitalt udstillingsvindue direkte i Googles søgninger.
Eksempel på lokal kunderejse
For at skabe en bedre forståelse for værdien af lokal synlighed, har vi herunder sammensat en simpel kunderejse. For at hjælpe med at illustrere kunderejsen bruger vi en fiktiv person, der hedder Julie og en fiktiv virksomhed der hedder Bloom Bliss.
Trin 1: Radioannoncering
Julie kører i sin bil på vej til arbejde og lytter til sin yndlingsradiostation, da hun hører et radiospot, som annoncerer Bloom Bliss, en lokal blomsterbutik. Spottet sætter fokus på den friske kvalitet og det unikke udvalg af blomster de tilbyder, som er perfekt til enhver lejlighed. Julie tænker, at Bloom Bliss kunne være det perfekte sted at finde blomster til hendes venindes fødselsdag næste weekend.
Trin 2: Digitale bannere
Senere samme dag surfer Julie på nettet efter opskrifter, da hun ser et digitalt banner for “Bloom Bliss. Banneret har et iøjnefaldende design med smukke blomsterarrangementer, og nævner en rabat på 15%.
Det fanger Julies interesse og hun klikker på banneret, som leder hende til Bloom Bliss’ hjemmesiden, hvor hun ser et flot galleri af blomsterarrangementer og ser at man kan få de 15% hvis man nævner en bestemt rabatkode. Her finder hun en buket som hun tænker vil passe perfekt til hendes venindes fødselsdag – men pludseligt ringer hendes telefon, og hun forlader hjemmesiden.
Trin 3: Lokal SEO og Google Business Profile
Næste dag beslutter Julie at søge på Google efter den bedste blomsterbutik i nærheden af hende. Her dukker Bloom Bliss’ Google Business Profile op i toppen af de lokale søgeresultater. Her kan hun se at butikken ligger ret tæt på hvor hun bor, og at der blevet skrevet et væld af positive kundeanmeldelser. Hun læser nogle af anmeldelserne og kigger nogle af de flotte billeder af blomsterarrangementer igennem.
Derefter tjekker hun åbningstider og ringer til det angivet telefonnummer for at lave en bestilling af den buket hun gerne vil have. Hun nævner rabatkoden og får sine 15% rabat. Et par dage efter besøger Julie butikken for at afhente blomsterne og bliver imponeret af butikkens charme og den personlige service hun modtager.
Sammenfatning
Denne kunderejse viser hvordan en velkoordineret kombination af marketingstrategier gør det muligt for Bloom Bliss at tiltrække og engagere lokale kunder som Julie. Ved at bruge flere kontaktflader opbygger butikken brandkendskab og gør det nemt for potentielle kunder at opdage og interagere med butikken, hvilket fører til salg og langvarige kunderelationer.
Klar til at booste din lokale synlighed?- Få gratis opsætning eller optimering af din Google Business Profile
Lige nu kan du få opsat din Google Business Profile gratis – eller få optimeret din nuværende.
Efter du har udfyldt formularen, vil du blive kontaktet af en specialist, som vil sætte din Google Business Profile op. Når profilen er klar til dig, vil du få den gennemgået af en lokal rådgiver.
Tilbuddet gælder kun virksomheder med et aktivt CVR nr.